Ginbutler
November 2020 - Flyvende hollændere
November 2020 - Flyvende hollændere
Ginkassen har denne gang fået temaet Flyvende hollændere, da både gin og tonic kommer fra Nederlandene.
Chow Hound (50 cl)
Destilleriet kalder den selv for en efterårsgin, da den smagsprofil er designet til at vække en følelse af varme, krydderi og en forsmag på højtiderne, der kommer. Muskat, kassiakanel og kardemomme bliver blandet sammen og giver en fløjlsblød gin, som enten kan serveres i en klassisk Gin & Tonic eller i en cocktail med krydret æble og kanelsmag.
Donkey Jack (3 cl)
En blanding af enebær, koriander, muskatnød, kardemomme, citron, appelsinskal og angelikarod. Enebærrene får lov til at hvile i den neutrale alkohol natten over, og næste morgen hænges resten af ingredienserne ind i destilleringsapparatet, hvor fordampningsprocessen gør, at væsken optager smagen. Resultatet er en blødere smagsprofil med et frisk spark af citrus.
Double Dutch Indian Tonic Water (20 cl)
Det er ikke alle, der er specielt glade for smagen af kinin, så her har Double Dutch valgt at tilføje en lille smule pink grapefrugt for at gøre smagen af kinin lidt blødere. Der er også tilføjet enebær for at fjerne bitterheden og give en længere eftersmag.
Double Dutch Skinny Tonic Water (20 cl)
Der er mindre sukker i, men ellers er ingredienslisten den samme som i Indian Tonic. Det gør, at denne tonic smager mere tør end den klassiske, men der er stadig noter af grapefrugt og enebær. Det er med andre ord den perfekte flaske for dem, der synes, at almindelig tonic er lidt for sød.
Double Dutch Cranberry Tonic Water (20 cl)
En tonic designet til de mere eksperimenterende gindrikkere. Tranebærrene giver en sød/syrlig smag, mens ingefæren vækker en god varme i munden. Den er perfekt, hvis du er på udkig efter en eksotisk og anderledes Gin & Tonic.
Økologisk kassiakanel
Kassiakanel vokser og trives bedst i Syd- og Østasien. Den har været kendt i årtusinder og er eksempelvis nævnt i en kinesisk urtebog fra 2700 f.Kr. Kassiakanelen er leveret af Mandala Organic og kommer fra Indonesien. Drys en lille smule kassiakanel på toppen af din Gin & Tonic for at fremhæve kanelsmagen fra Chow Hound Gin.
Infokort og ginmagasin
Hos Ginbutler får du altid de praktiske infokort, som fortæller om smagsnoterne og destillerierne, som står bag de flasker, der er i ginkassen. Du får også vores lækre ginmagasin med interviews og mere baggrundsstof fra ginnens verden. Gem kortene og magasinet i dit barskab og opbyg din paratviden om gin.
Samlet værdi: over 495 kr.