Ginbutler
April 2022 - Never Never
April 2022 - Never Never
Triple Juniper Gin (50 cl)
Never Never Distilling Co. i Australien elsker enebær. Faktisk så meget, at deres Triple Juniper Gin, er blevet tilført enebær på 3 forskellige måder gennem produktionen af ginnen. De tre måder er følgende:
1. Enebær lægges i hevedspiritus, hvor det trækker i 24 timer.
2. Frisk enebær tilsættes spiritussen fra trin 1, og den destilleres derefter i en pot still.
3. Endnu mere enebær bliver tilføjet til dampkurven på destillationsapparatet, ved afslutningen af processen.
Dette skaber tilsammen, en intens og kompleks smag af enebær. Så vi kan med gode ord sige at Triple Juniper Gin er gennemsyret af enebær i smag og duft. Det er dog ikke kun enebær i denne gin. Never Never-folkene bruger også australske peberbær, angelica, kanel, citron, lime, lakrids, orris og koriander for at opbygge ginnens fantastiske smagsprofil.
Vrads The GIN, Earth (5 cl)
Månedens sample er fra danske Vrads, THE GIN Earth byder forår og sommer velkomment med en lækker frugtagtig smag, sprøde og gyldne noter af æble, pære, kvæde og et twist af friske lærkenåle. Og stadig den unikke smag af enebær og korianderfrø.
3 x TwelveBelow - Classic Tonic (20 cl)
En klassisk tonic, der med en bund af citrus giver en "sprød" og opfriskende tonic. Perfect match til månedens gin, som kræver lidt balance.
1 x TwelveBelow - Pear & Cardamom (20 cl)
En tonic med kardemomme og pære lyder næsten for mærkeligt. Men denne "forfinede" tonic er et perfekt match til månedens gin. Der er masser kraft og smag, men det lave sukkerindhold gør at denne tonic er et perfekt match til den enebærtunge gin.
Garnering
I denne måned har Anders fra Frugtskiver.dk leveret en blanding bestående af dehydreret lime og lakridsrod. Frugtskiver.dk laver dehydrede frugtskiver, der løfter din drink visuelt, samt tilfører dufte og smage, som kan komplimentere eller give kontrast til eksisterende smagsnoter.
Snacks
I denne kasse får i en smagsprøve på Mr. Filberts Kalamata Olives with Thyme & Parsley. En meget lækker græsk sort oliven uden sten, som er blevet tilberedt med en marinade af timian, persille, havsalt, rødvinseddike, ekstra jomfruolivenolie og en anelse mild chili.
Ginmagasin
Hos Ginbutler får du altid vores lækre ginmagasin med interviews og baggrundsstof fra ginnens verden. Du kan også læse om månedens gin og tonic - og destillerierne bag dem. Gem magasinet i dit barskab og opbyg din paratviden om gin.