Gå til produktoplysninger
1 af 2

Ginbutler

August 2021 - Tarsier

August 2021 - Tarsier

Normalpris 399 DKK
Normalpris 399 DKK Udsalgspris 399 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skat. Levering beregnes ved betaling.

Tarsier, Southeast Asian Dry Gin (70 cl)

Tarsier Southeast Asian Dry Gin er egentlig lavet i Manchester, men smagen er inspireret af Sydøstasiens smagsunivers. Og det betyder masser af smag: friske citrusagtige noter fra calamansi (en slags blanding mellem lime, mandarin og kumquat), let spicy noter fra Kampot-peber og floralitet fra thai-basilikum. Og vi må naturligvis ikke glemme det ydmyge enebær, som virkelig er kommet i eksotisk selskab. Alle botanicals udblødes i neutral hvedespiritus, og destilleres så på kobber-pot stills.

Selve navnet tarsier refererer til en lille primat med meget store øjne (spøgelsesabe på dansk), som også ses på flaskerne. Den lever kun i Sydøstasien, og da den er udrydningstruet, giver Tarsier Spirit 10% af overskuddet til organisationer som beskytter denne art og dens habitat.

2 x Artisan - Skinny Tonic (20 cl)

Artisan Skinny London Tonic er til dig, som foretrækker en tonic på den tørre side. Den indeholder under halvt så meget sukker som Artisan Classic London Tonic, og er smagt til med et blend af botanicals, appelsin- og citronessens.

Det lave sukkerindhold gør tonic'en friskere og"sprødere", hvilket spiller godt sammen med de komplekse citrusnoter. Virkelig en god tonic, som man altid bør have på køl.

2 x  Erasmus Bond - Dry Tonic (20 cl)

Endnu en "tør" tonic, udviklet til kraftige gins, med masser af smag. Denne tonic har også et lavere sukkerindhold end de klassiske tonics, hvilket gør den god til de friske gin og tonics. 

Her får du grapefrugt, bergamotte og blodappelsin med en fin balance af kinin. Vi har Erasmus Bond serien som vores Top-3 tonics, og især denne Dry tonic er et godt match til de ikke oldschool gins. 

Garnering

Mandala Organic har leveret Ingefær til denne måneds ginkasse. Det passer perfekt til det Sydøstasiatiske tema i flasken. Ingefæren er tørret, og den vil altså ikke overdøve smagen i ginnen, men derimod tilføje en ny dimension til drinken.

Ginmagasin

Hos Ginbutler får du altid vores lækre ginmagasin med interviews og baggrundsstof fra ginnens verden. Du kan også læse om månedens gin og tonic - og destillerierne bag dem. Gem magasinet i dit barskab og opbyg din paratviden om gin.

Samlet værdi: ca. 500 kr.

Se komplette oplysninger