Månedens Ginkasse, Juni 2021

Månedens Ginkasse, Juni 2021

Juni 2021 AMASS

MÅNEDENS GIN

Amass Dry Gin fra Los Angeles har vi selv importeret fra USA.  

AMASS Dry Gin er destilleret med 29 planter, og er en hyldest til den mangfoldige naturlige terroir og det mangfoldige kulturlandskab i det moderne Los Angeles. Master Distiller Morgan McLachlan vælger sine ingredienser (nogle dyrket i sin egen baghave), herunder oprindelige ingredienser som California bay og cascara sagrada. Hun har også tilføjet hibiscus, kardemomme, kakao og ingefær for at indikere byens rige multikulturelle struktur.

Ginen har en lys og frisk næse med masser af frisk citrus. Smagen understøttes af krydrede toner af kardemomme og urter fra California Bay. Ginnen afslutter med en krydret, pebret finish med jordnære undertoner af svampe og lang peber.

Amass Dry Gin kommer til at smage fantastisk, uanset hvordan du mixer den.

 

TONICS

TomaRchino Tonic

Den ægte og autentiske smag af Sicilien. Tomarchio laver tonics ved at bruge simple og ægte ingredienser, som gør at smagene fastholder deres unikke profiler og smag.

Til Tomarchio Tonics bruges friskpressede citrusfrugter, som modnes under den varme sicilianske sol, samt det mineralrige vand der kommer fra Etna.

Selve produktionen er godt gammeldags håndværk, og er brygget efter opskrifter og metoder der er over 100 år gamle, og har gået igennem 3 generationer.

 

 

Hartridges Elderflower

Hartriges laver en række tonics som virkelig klæder de fleste gins. Normalt er vi hos Ginbutler ikke kæmpe fans af hyldeblomst i tonics, da det hurtigt kan virke overvældende, men Hartridges har formået at sammensætte en virkelig god tonic.

Hos Hartridges bruger de naturlige botanicals og kinin, som giver en renere og mere balanceret smag. Man er meget fokuseret på at ginnen skal være i centrum, hvilket gør Hartridges serien helt genial.

I øvrigt er der kun 4.7 gram sukker per 100 ml. Det lave sukkerindhold gør din G&T lidt "skarpere" i udtrykket. Det kan vi godt lide.

 

GARNERING

Vi har igen fundet inspiration hos vores venner, krydderi-nørderne Mandala Organic.

De producerer små batches af frisk-kværnede krydderier, som de leverer til en lang række restauranter. Faktisk er de også meget involverede i den danske gin scene, og du har sikkert en flaske gin derhjemme med Mandala botanicals.

De står i nemlig også bag Cornflower, som kan findes på Ginbutler.dk til Danmarks (nok) bedste pris, og Electric Guitars, som vi havde med i kassen sidste sommer.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.