Juli 2021 Trolden & Ginbutler Collab
MÅNEDENS GIN
God gin tager tid.
Ikke år som whisky og rom, men mange timers omhyggelig forberedelse, når de bedste botanicals skal findes og tilpasses den enkelte opskrift.
Copperpot DNA fokuserer stærkt på friskskårne limeskaller, som håndsnittes med Daniels skarpslebne kokkekniv blot minutter før, de ryger i kedlen med de andre urter og bær.
Det har altid været opfattelsen på Trolden Destilleri, at det bedste resultat kommer fra en infusion-box, der i al sin enkelhed fungerer ved, at alkoholdampene blidt trækker de fine smagsnoter ud af ingredienserne på deres vej op igennem kobberet. Kun en håndfuld enebær og nogle udvalgte urter får lov at trække i 24 timer i råspritten, dagen inden destillationen, mens hoveddelen kommer i trådkurven i midten af kedlen og bliver "dampet" for den bedste smag.
Duft og smag
Copperpot DNA fokuserer stærkt på friskskårne limeskaller, som håndsnittes med Daniels skarpslebne kokkekniv blot minutter før, de ryger i kedlen med de andre urter og bær. Denne Special Edition i samarbejde med Ginbutler er yderligere forfinet med citron-timian og citronverbena, der fremhæver de diskrete citric noter og den fine let krydrede bund.
SAMPLE
Trolden HYBRIS Take 1 (5 cl)
Den allerførste Hybris gin er inspireret af de mørke og dybe underjordiske rødder af peberrod og de friske spæde og syrlige skud fra citronverbena. Skarpheden fra de svovlholdige allylsennepsolier anes men erstattes hurtigt af røddernes sødme og underbygges og de æteriske olier af aldehydcitral og geranial med de lette og friske noter fra verbena’en.
Hvorfor? Fordi det er på tide at tage forestillingen om gin ud til kanten af det mulige og væk fra det velkendte og sikre terræn. Vi sætter røven i klaskehøjde, presser grænserne og eksperimenterer med sanserne.
Hvordan? Det vil tiden vise. Vi eksperimenterer og nørder. Resultaterne vil være helt fantastiske og vildt udfordrende, men det er HYBRIS. Vi laver 222 lak-forseglede, danskproduceret og hånd nummererede flasker, vi laver hver Hybris èn gang og den kommer aldrig igen.
Hvad? HYBRIS er helt ny ultra small-batch og eksperimenterende dansk gin serie udtænkt af hovmodige nørder med vilde tanker og ideer i smagens univers.
Vidste du at I det klassiske Grækenland blev hybris eller hovmod straffet af gudinden Nemesis, så nyd med omtanke, selvom det bliver syndigt godt.
TONICS
Artisan Drinks Classic London Tonic
Artisan Drinks Classic London Tonic er det oplagte bud på en helt klassisk tonicvand, med sødmen i fuldendt balance. Skabt til perfekt symbiose med en tør, klassisk London Dry gin.
En utrolig ren klassisk London tonic water, den har en kompleks smag af naturlig citrus aromaer og botaniske noter - Hvilket gør den perfekt til en premium gin der er tør. Et oplagt bud på en helt klassisk tonicvand som har tilpas af sødme i sig. I denne tonic vand er der brugt en naturlig kininkilde fra rå cinchona barkekstrakt - dette giver en meget mere glat kinin-smag.
Nørrebrew - Fingers Crossed Tonic
En klassisk økologisk tonicvand lavet på naturligt kininudtræk og en lille smule humle. Kombineret med økologisk citronjuice giver det en simpel og lækker tonicvand, der er skarp og bitter, men samtidig forfriskende og frugtig.
Tonic'en er udviklet til Københavnske cocktailbarer og restauranter, hvor kvalitetsspiritus kun kombineres med de bedste ingredienser. Da det Københavnske byliv lukkede ned på grund af covid-19 i foråret 2020, gik Nørrebrew nye veje og krydsede fingre for, at deres mixere vil sprede samme glæde i private hjem.
Derfor hedder de Fingers Crossed.
Hver variant er baseret på klassiske opskrifter og lavet på nøje udvalgte, økologiske råvarer.
GARNERING
Kampot peber
Nu skal vi en tur til Cambodia, som er det eneste land, hvor der dyrkes Kampot peber.
Familiemæssigt er vi i direkte linje, med den velkendte sorte peber, Piber Nigrum. Her er det blot en anden dyrkning, og tørre metode der anvendes. I forhold til alm. Sort peber, er kampot peber noget mere kraftig i smagen, både på styrke, men også på en helt masse andre smagsnuancer, eksempelvis er den også, en hel del mere floral i sit udtryk.
Peberen høstes, og vaskes i vand. Herefter tørres de af flere omgange, på store klæder, i den bagende sol. Klædet rystes indimellem og tørres så videre. Til sidst bliver de sorteret, og kvalitets opdeles.
Peberet har en lille ”hale”, som man også kender fra Cubeb peber, den bliver nu fjernet, og er klar til pakning. Knus et par peberkorn, men hver forsigtig. Og nyd din gin tonic, velvidende, at du har et meget delikat bær i dit glas.
Enebær
Juniperus communis, eller slet og ret enebær. Den uundgåelige botanical i gin destillering, ingen gin uden enebær. Hvorfor så ekstra enebær, som en egentlig garnish?
Vi har valgt enebær, som en garnish, til så at sige, enebær fattige gins. Kom gerne et par stykker i glasset, før din gin og tonic blandes, derved trækker smagen af disse delikate enebær, langsomt ud i drinken. De kan også knuses let, imellem fingrene, det gør egentlig bare smagen af enebær, en anelse kraftigere. Alle vores enebær kommer fra Balkan, hvor vi mener at de bedste enebær kommer fra.