Ginbutler tager naturligvis myndighedernes retningslinjer alvorligt, og derfor har vi ændret proceduren for, hvordan vi pakker vores ginkasser. Pakningen plejer at være et fælles holdarbejde, men i denne måned er arbejdet delt op på en anden måde. Vi har nemlig strakt pakningen ud over et par uger, hvor kun én medarbejder er på lageret ad gangen.
Vi har allerede pakket gin og tonic ind i bubblewrap, og vi har klargjort æskerne med samples, garnish og infokort. Nu mangler vi kun at bruge et par dage på at samle de færdige ginkasser (inkl. månedens Ginbutler-magasin) og sætte modtageren på, så ginkasserne kan sendes ud i landet. Det sker som sædvanlig lige efter månedsskiftet.
"Det kan godt blive lidt ensomt på lageret, men vores medlemmer skal ikke snydes for den månedlige ginkasse," siger en af ginbutlerne, David Pansbo. "Vi holder humøret oppe med videomøder og kolde Gin & Tonics, indtil corona-faren forhåbentlig snart er drevet over".
Som en yderligere forholdsregel bærer alle ginbutlerne engangshandsker, når ginkasserne skal pakkes.