Ginbrødre

Ginbrødre

Hvem fik idéen til at starte en ginloge?

Det hele startede for fem år siden, da Casper og jeg var på herreaften i byen med god mad og flotte drinks. Vi endte på Ruby (en cocktailbar København), hvor vi blev enige om at starte en ginloge. Vi havde begge et godt øje til den destillerede drik med enebær.

Vi blev hurtigt enige om, at vores ven Mads selvfølgelig skulle være med. Siden da har det været en helt unik rejse med ture til München, London og Milano samt mange gode aftener herhjemme. Vi har også fået lavet ginglas med indgraverede navne samt bordskånere, dækkeservietter og dug med logens navn og logo. 

Hvordan blev Ginbutler en del af logen?

Jeg fandt Ginbutler på Facebook og så med det samme muligheden for en god tradition. Jeg foreslog, at vi skulle vælge abonnementet med en gin hver måned, og så kunne vi mødes i logen hver tredje måned og smage på de forskellige gin – og sådan blev det.

Vi har fået mange positive bemærkninger om ginlogen, og der er selvfølgelig også folk, der gerne vil være med.

Hvordan bliver man medlem af logen?

Vi har en hård optagelsesprøve, man skal igennem, før man kan blive fuldt medlem af logen. Man skal klare sig igennem stadiet som hangaround og prospect, før man kan blive medlem (selvfølgelig som en sjov gimmick), men derudover er det en hård opgave.

Opgaverne består i at hente is, rydde af, lave drinks, dække op og generelt stå for det praktiske. Hvis man klarer det efter forventningerne, kan man på fire logeaftener blive fuldt medlem. Da vi kun mødes hver tredje måned, kræver det dermed et års hårdt arbejde.

Det har dog ikke skræmt ginlogens nuværende prospect Ronnie fra at ville gå hele vejen. Han gør et godt stykke arbejde, som nok skal tage ham hele vejen.

Ginlogen

Hvilken gin har I altid i barskabet?

I barskabet har vi altid en KI NO BI Kyoto Dry Gin og Le Tribute, da de begge kan noget helt specielt på hver deres måde. Med dem kan man altid få byde på en god GT. En klar anbefaling!

Hvad er jeres bedste råd til nybegyndere?

Hvis vi skulle give et godt råd til vores gin-kollegaer, må det være, at man ikke skal gå ned på kvalitetstonic eller isterninger. Hellere én iskold end to kølige vandede drinks.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.