Kan du fortælle lidt om jeres baggrunde?

Folkene bag Never Never kommer fra meget forskellige baggrunde og steder.

Tim Boast: Head Distiller / Medstifter af Never Never Distilling Co.

Tims kæmpe interesse for destillering og brygning er arvelig og i hans blod – Han er efterkommer af Gilbey-familien af destillatører fra Skotland, han legede med destillations- og fermenteringsbeholdere i sin baghave længe før han lavede gin i McLaren Vale.

 

George Georgiadis: Medstifter af og administrerende direktør hos Never Never Distilling Co.

Georges baggrund er finans, og han var fandme god til det, men jeg tror, at han altid søgte efter noget lidt mere kreativt at lave. Han tog lidt fri og rejste verden rundt i et år og forskede i smagsproduktionen (herunder kurser i brygning og destillering).

Han blev draget ind i smagens verden, og han vidste, at når han skulle lave sin egen spiritus, ville det være i hans hjemby Adelaide, inspireret af det kvalitetshåndværk, som regionen er kendt for. Da han kom tilbage, stødte han ind i Tim en aften i byen. De gik på universitetet sammen og talte om Georges passioner og Tims kompetencer. Tim sagde, at han kendte en fyr, der kunne hjælpe med mærket og branding.

 

Sean Baxter: medstifter af Never Never Distilling Co.

Jeg (Sean) kom fra en hotel- og restaurationsbranchen som karrierebartender og brandambassadør for flere spiritusmærker hos Diageo. Jeg flyttede til Adelaide for at gifte mig med min nuværende kone, som er bedstevenner med Tims kone. Jeg opdagede Tims baghave og hans destillations- og fermenteringsbeholdere, da jeg besøgte ham en dag, og Tim sagde at jeg skulle møde hans gode ven, som vi kunne starte en forretning sammen med.

Det var det perfekte partnerskab fra starten af, og vi gik i gang med at skabe Never Never Distilling Co. derfra.

 

Hvad er jeres filosofi bag Never Never?

Vores filosofi er egentlig ret simpel. Vi tilføjer mere smag. Mere smag giver bedre gin og bedre gin giver bedre drinks. Fra begyndelsen har vi fokuseret på at koncentrere den botaniske karakter til det punkt, hvor de æteriske olier er tydelige, når du hælder ginnen op i glasset, hvilket er en sand indikator af intensiteten af den i forhold til kraften, duften og smagen den besidde. Det er dette 'More Flavour'-mantra, der har gjort det muligt for os at blive Australiens mest prisbelønnede gin og har gjort at vi har vundet utallige priser ved verdens største og mest prestigefyldte spiritusprisuddelinger.

 

Hvad er historien bag Triple Juniper Gin?

Vi har altid ønsket at lave en klassisk gin i enebær-forward-stil. London Dry er den bedste sælgende ginkategori i verden af en grund og har fastholdt den position i århundreder, længe før det seneste ginboom. Da jeg brugte nok tid på begge sider af baren, forstod jeg, hvor uvurderligt et produkt en alsidig og Premium gin kan være. Den skal kunne bruges til at lave en utrolig G&T, men stadig fungere i enhver klassisk cocktail. Vores Triple Juniper Gin gør dette til perfektion.

 

Gennem nogle tidlige eksperimenter med vores kobberdestillationstank ved navn Wendy, opdagede vi, hvad vi kan lide at kalde vores tredobbelt enebær ginproces. Det er her, navnet Triple Juniper kommer fra.

Først trækker enebær i en neutral spiritus i cirka 24 timer. Vi tilføjer derefter mere frisk enebær i blanding, sammen med otte planteekstrakter, før vi destillerer. Til sidst tilsættes endnu mere enebær i dampkurven for at fange friske og blomstrede topnoter.

De otte andre karakteristiske planteekstrakter omfatter korianderfrø, angelicarod, orrisrod, citronskal, limeskal, lakridsrod, kanel og australsk peberbær.

Det hele lyder ret nemt, men det tog os omkring otte måneder, 40 individuelle botaniske destillater og utallige dage med blandinger og finjusteringer, før den treogtredive opskrift viste sig at ramme plet.

 

Kan du fortælle os om ginnens botaniske egenskaber? Smagsnoter og aromaer af ginnen?

Den botaniske struktur af alle vores gins starter altid med vores tredobbelt enebær ginproces. I nogle af de gins vi laver, såsom vores Dark Series af gins, tilføjer vi flere lokale botaniske ingredienser for at forbedre mundfølelsen og kompleksiteten, men alle vores gins deler det samme botaniske DNA. Vi gør dette, fordi vi mener at vores Triple Juniper Gin, er det perfekte eksempel på en Premium gin med en klassisk London Dry-karakter, både i smag og stil. I næsen er det hele fyrrenåle, børstet rosmarin, citronolier, jordnære rodfrugter, der ender i duftende peber. I ganen har vi først en let citruskarakter, der bliver efterfulgt af en olieagtig, intens og fremtrædende enebærsmag, som bliver understøttet af jordagtige undertoner og skovagtige krydderier. Afslutningen er lang og luksuriøs med en rig cremethed, der hurtigt tørrer ud.

 

Hvordan kom I frem til det smukke design af flasken?

Vores mærke- og branddesign kommer fra Carlo Jensens kreative sind, som er direktør for Peculiar Familiar. Vi ville have et design for vores ginflasker, som der kunne skille sig ud fra andre flaskedesigns og hvor flasken stadig kunne stå stolt på enhver ginhylde. Da andre australske gins skyndte sig at bruge den samme korte flaske og almindelige emballage af Australiens mest berømte mærker, ville vi gå i den anden retning. Resultatet er et design, hvis farve og skønhed afspejler de utrolige omgivelser der findes i hjertet af Fleurieu-halvøen, hvor vores destilleri er placeret.

 

Kan du fortælle os lidt om dit perspektiv på den australske gin-scene?

I min optik, er der ingen anden gin-scene i verden, der er så fremtrædende som den australske scene er lige nu. Med så mange nye destillerier, der åbner deres døre og et tilsyneladende uendeligt udbud af nye og spændende lokale ingredienser, ser vi flere kvalitetsprodukter indefor spiritus end nogensinde før. Branchen som helhed er også utrolig støttende overfor hinanden, med konstant deling af ressourcer & ingredienser, arbejdskraft og endda lokaler & destillerier til fællesbrug.  

Vi er et godt eksempel: efter at have flyttet fra Royal Park i Adelaides vest, delte vi et produktionsanlæg med Imperial Measures Distilling. Vi havde den højre side af bygningen, og de havde den venstre. Det gav os forudsætningerne for at producere vores gin, mens vores McLaren Vale-destilleri blev bygget, og det gav Imperial Measures Distilling en samarbejdspartner, som kunne dele omkostningerne med, mens de også udviklede sig. Det er dette kammeratskab og deling af ressourcer og ingredienser, der er med til at opbygge en utrolig konkurrencedygtig industri af dygtige håndværkere og strålende brand-kreative mennesker.

 

Hvad er nogle af dine yndlingsgin-mærker fra Australien og andre steder?

Four Pillars, som er en af de første til at markedsføre sig her i Australien, har gjort et ekstraordinært stykke arbejde med ikke blot at etablere en passioneret base af australske gin-fans, men har hjulpet andre producenter med den måde, de bygger deres respektive forretninger op på. Det er umuligt ikke at blive imponeret over deres gin-brand. Deres grundlæggere har også spillet en vigtig rolle i deres aktivisme mod de ekstraordinære skatteafgifter, der betales af australske destillerier, og har været kritiske i deres lobbyarbejde for nye skatterabatter, der giver lettelser til små australske producenter. De inspirerer os bestemt til også at give det videre og være så støttende, som vi kan, over for små destillerier, der lige er startet i branchen.

 

Kan du anbefale nogle steder, der skal besøges i McLaren Vale og Australien for ginelskere?

Hvis du befinder dig i McLaren Vale, så sørg for at smutte ned til Salopian Inn, kun få minutter fra vores destilleri, og tjek ud, hvad vi mener er et af de bedste gin-udvalg i området. Personalet er utrolig søde og imødekommende, og de vil lade dig prøve nogle af de sjældneste gins i verden. Maden er raffineret og er fantastisk præsenteret, hvor alle råvarerne kommer fra restaurantens egne haver og de omkringliggende kystområder. Det er et absolut must-see. Hvis du er en gin-elsker og ikke kan komme til Adelaide (Hvilket jeg mener du virkelig skulle, da jeg mener at vi laver den bedste bloody gin i Australien), bør du virkelig tjekke Four Pillars Distillery ud. I skrivende stund gennemgår de en større opgradering og udvidelse af deres destilleri i Healesville, og det ser ud til, at det bliver en utrolig besøgsoplevelse.