Historien om Tarsier Spirit

Etisk, eventyrlysten og eksotisk. Tre ord som først dukkede op, da Tim og Sherwin drømte om at udvikle Tarsier Spirit. De to stiftere var i 2017 inspirerede af en backpacking tur, fyldt af uforglemmelige oplevelser og fantastiske smagsoplevelser, og var fulde af eventyrslyst.

Duoen elsker kategorien gin, da spiritussen er så sjov at arbejde med. De beskriver det som en leg da gin, i modsætning til vodka, whisky og bourbon, tillader at man eksperimenterer med smage, botanicals og ingredienser. Det gør nemlig at man har langt større frihed til at udvikle "den helt rigtige smag".

Fra starten vidste Tim og Sherwin at hver eneste flaske skulle fortælle historien om deres backpacking eventyr, og at deres gin skulle være unik, personlig og fuld af kærlighed. De opdagede at der var en total mangel på Sydøstasiatiske brands. Tim og Sherwin var på det tidspunkt meget glade for at lave mad, og for at eksperimentere i køkkenet. Det gav den en perfekt indgang til deres arbejde med at sammensætte smagsprofiler og nuancer. Sherwin's baggrund er fra drinks verdenen, og Tim's uddannelse i matematik og hans perfektionistiske tilgang gjorde dem til et perfect match.

De skulle opfinde noget helt nyt og spændende.

Utallige dage, nætter og uger gik med at eksperimentere i deres køkken i Manchester. De destillerede frugter, krydderier og urter fra regionen, i små kobber pot stills. De var søgte efter det unikke, og var på jagt efter en harmonisk balance mellem krydderierne, det florale, og noterne fra citrus. Utallige destilleringer blev hældt ud, men de fortsatte med at justere og tilpasse. Indtil den dag hvor deres venner og familie endelig bekræftede dem i, at de havde fundet "det".

Navnet Tarsier fortæller om det etiske bag flasken. Tarsier betyder nemlig spøgelsesabe på dansk, og den lille abe har også fundet plads på flasken. Aben lever kun i Sydøstasien, og da den er udrydningstruet giver Tarsier Spirit 10% af overskuddet til organisationer, der beskytter arten og dens habitat. Tarsier gin er altså både en god gin, og en gin der gør godt.

Alt om denne gin sender tankerne hen på det Sydøstasiatiske, og det store fokus på citrus, kombineret med den urtede smag og den lange finish fra peber, giver et godt indblik i Tim og Sherwins "uddannelsesrejse". Filippinerne er repræsenterede ved smagen af Calamansi, en slags lime/citrusagtigt frugt. Thailand står for den sødlige Thai basilikum og galangaroden, som giver ingefærsnoterne kommer fra Vietnam. Cambodia står for Kampot peber (som vi før har haft med i vores kasser). De fire primære botanicals er destilleret sammen med syv mere traditionelle gin botanicals. Det er simpelthen opskriften :)

Tarsier har i øvrigt lanceret et par andre versioner, så hvis I er glade for Tarsier Dry Gin, så kan I overveje at prøve deres Oriental Pink, som er baseret på de florale noter fra dragefrugten, det sødlige fra litchi og det "sprøde" fra hindbær, som i øvrigt bliver koldtdestilleret, hvilket giver en vanvittig smag. På den gode måde.

Destilleringen..

.. foregår i Manchester, hvor Tim og Sherwin behændigt styrer to kobber-pot stills. Al ginnen laves som single shot og kan kategoriseres som London Dry, hvilket bl.a. betyder, at der ikke er tilsat smag, farve eller større mængder sukker.

Sherwin beskriver opstarten således: "We started producing our first gin in a small room at the back of a pub, using two traditional 60 liter copper alembic pot stills, named after Florencia & Graciano, Sherwin’s Filipino grandparents."

I takt med, at man begyndte at sælge nogle flasker gin, blev fortjenesten geninvesteret ind i virksomheden. Det gjorde at de for nylig fik et meget større destilleri, med moderne udstyr. Nu produceres Tarsier gins på deres 500 liter iStill. Den har også fået et navn, og hedder Christian, opkaldt efter Sherwin's gode ven og mentor.

Mange af deres gins er blandede med kold-destillater fra deres Vacuum apparat. Ved at destillere i stuetemperatur kan man nemlig udtrække de friske noter fra de forskellige botanicals, som ellers havde været "tilberedt" i de traditionelle kedler.

Efter at have introduceret Christian til processen har Tarsier også formået at reducere den elektricitet der bruges til destillering med 75%. Altså er man også her fokuseret på at ginnen skal gøre godt på mere en én måde.