Denne lækre gin fra Driftwood Distillery er med sine 55 % en lille smule mildere end en traditionel Navy Strength-gin. Men tag ikke fejl - der er masse af smag og kraft i denne flaske.
Duften har noter af appelsin og minder lidt om Donkey Jack fra samme destilleri. Den høje alkoholprocent burde brænde næseborene, men det er ikke tilfældet her, hvilket vidner om høj kvalitet i destilleringen. Smagen er til gengæld kraftig med noter af enebær, kanel og appelsin. Der dukker også en smule kardemomme og en brombær-agtig smag op.
JVS Gin er ikke lavet til at blive drukket ren, men den er til gengæld perfekt til en Gin & Tonic eller i en klassisk Negroni.
- Indhold: 50 cl
- Styrke: 55 % alc./vol.