Nyhed: Sæt bestående af Trolden Ginbutler Special Edition + Trolden HYBRIS Take 1 til en god pris.
Copperpot Gin DNA x Ginbutler Special Edition.
God gin tager tid.
Ikke år som whisky og rom, men mange timers omhyggelig forberedelse, når de bedste botanicals skal findes og tilpasses den enkelte opskrift.
Copperpot DNA fokuserer stærkt på friskskårne limeskaller, som håndsnittes med Daniels skarpslebne kokkekniv blot minutter før, de ryger i kedlen med de andre urter og bær.
Det har altid været opfattelsen på Trolden Destilleri, at det bedste resultat kommer fra en infusion-box, der i al sin enkelhed fungerer ved, at alkoholdampene blidt trækker de fine smagsnoter ud af ingredienserne på deres vej op igennem kobberet. Kun en håndfuld enebær og nogle udvalgte urter får lov at trække i 24 timer i råspritten, dagen inden destillationen, mens hoveddelen kommer i trådkurven i midten af kedlen og bliver "dampet" for den bedste smag.
Denne Special Edition i samarbejde med Ginbutler er yderligere forfinet med citron-timian og citronverbena, der fremhæver de diskrete citric noter og den fine let krydrede bund.
Indhold: 50 cl
Styrke: 40% vol
Trolden HYBRIS Take 1 - Eksperimenterende Dansk gin
Kan man lave gin med peberrod? Svaret er ja.
Den allerførste Hybris gin er inspireret af de mørke og dybe underjordiske rødder af peberrod og de friske spæde og syrlige skud fra citronverbena. Skarpheden fra de svovlholdige allylsennepsolier anes men erstattes hurtigt af røddernes sødme og underbygges og de æteriske olier af aldehydcitral og geranial med de lette og friske noter fra verbena’en.
Hvorfor? Fordi det er på tide at tage forestillingen om gin ud til kanten af det mulige og væk fra det velkendte og sikre terræn. Vi sætter røven i klaskehøjde, presser grænserne og eksperimenterer med sanserne.
Hvordan? Det vil tiden vise. Vi eksperimenterer og nørder. Resultaterne vil være helt fantastiske og vildt udfordrende, men det er HYBRIS. Vi laver 222 lak-forseglede, danskproduceret og hånd nummererede flasker, vi laver hver Hybris èn gang og den kommer aldrig igen.
Hvad? HYBRIS er helt ny ultra small-batch og eksperimenterende dansk gin serie udtænkt af hovmodige nørder med vilde tanker og ideer i smagens univers.
Vidste du at I det klassiske Grækenland blev hybris eller hovmod straffet af gudinden Nemesis, så nyd med omtanke, selvom det bliver syndigt godt.
Indhold: 50 cl
Styrke: 40% vol