På bredden af den nordirske sø Lough Erne ligger et gammelt bådeværft. I de gamle bygninger har en mand ved navn Joe McGirr åbnet The Boatyard Distillery, og her producerer han prisvindende gin og vodka.
Joe er opvokset på Fermanagh-egnen, hvor værftet ligger, og The Boatyard Distillery er områdets første nye destilleri i mere end 130 år – hvis man altså ikke medregner diverse ulovlige undergrundsdestillerier.
Ginnen er økologisk produceret og i familie med den prisvindende Boatyard Double Gin. Her er der dog brugt honning som sødemiddel, og så har ginnen - noget utraditionelt - fået lov til at lagre på brugte bourbonfade, hvilket giver en meget interessant smagsprofil. Den er ikke helt så sød som de gængse Old Tom-ginner, men det gør absolut ingenting! Vi er oppe i absolut topklasse her.
-
Indhold: 70 cl
- Styrke: 46 % alc./vol.