Oktober 2020 - I sikker havn

Udsalgspris Pris 379,00 kr Normalpris

Inklusive moms.
Indhold

Boatyard Double Gin (70 cl)
En irsk gin fra The Boatyard Distillery, som er økologisk produceret. Den er lavet på en alkoholbase af hvede, og der benyttes otte forskellige botanicals – enebær, koriander, lakridsrod, angelikarod, violrod, citron, paradisfrø og porse – som opblødes i alkoholen i 18 timer. Undervejs i processen, mens spiritussen løber fra kedlerne, benyttes en særlig enebær-filtrering, som hollænderne kalder dubbel gebeide genever. Denne ekstra kontakt med enebærrene giver ekstra smag til ginnen, og det færdige resultat er intet mindre end fremragende. 

World Gin Day Gin (3 cl)
That Boutique-y Gin Company har i et samarbejde med Emma Stokes skabt World Gin Day Gin som en hyldest til ginproducenter fra hele verden. Ginnen indeholder botanicals fra hvert af de syv kontinenter, nemlig enebær fra Europa, lakridsrod fra Afrika, kanel fra Asien, koriander fra Australien, angelikarod fra Nordamerika, lime fra Sydamerika og havsalt fra Antarktis.

Imperdibile Superior Italian Tonic (20 cl)
En frisk tonic med smag af sicilianske citrusfrugter og sydamerikansk kinin, som gør sig godt til de fleste ginner. Sammenlignet med andre klassiske tonicer er den lidt mere frisk og citrusagtig, hvilket passer ganske fint med den enebærtunge Boatyard Double Gin.

Imperdibile Oak Wood Tonic  (20 cl)
En helt unik flaske fra Imperdibile! Der er nemlig brugt egetræsekstrakt i produktionen, og det giver tonicen en indbydende, sød, kraftig og nærmest røget smag med et strejf af vanilje. Vi kan lige så godt indrømme, at halvdelen af os hos Ginbutler ikke er så vilde med smagen, mens den anden halvdel har Oak Wood på deres personlige top 3. 

Garnish til dine drinks
Havtorn er stort set kun spiselig fra august til november, da smagen resten af året er alt for syrlig. Lige nu er den dog perfekt, og derfor har vi bedt Mandala Organic om at levere tørret havtorn som månedens garnering. Hvis du synes, at din Gin & Tonic er til den søde side, vil en lille smule havtorn hjælpe gevaldigt på balancen. 

Infokort
Hos Ginbutler får du altid de praktiske infokort, som fortæller om smagsnoterne og destillerierne, som står bag de flasker, der er i ginkassen. Gem kortene i dit barskab og opbyg din paratviden om gin.

Samlet værdi: over 440 kr.

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods