Marts 2022 Masons of Yorkshire

MÅNEDENS GIN

Vi må bare sige, at hele Masons ginserie leverer. Det er af vanvittig høj kvalitet, med nogle interessante noter og nye smagsprofiler. Vi smagte os igennem dem alle, og selvom især deres Tea Edition (det bliver vel ikke mere engelsk), er virkelig god, faldt valget af månedens flaske på deres Destiller's Strength.
Det interessante ved den flaske er, at det er en Limited Edition, baseret på den originale Masons ginopskrift. Man har altså valgt at skrue op for alkoholstyrken og hældt større mængder botanicals i væsken. Det giver en kraftfuld sag på 53% som er spækket med appelsin, varme krydderier og fed enebær. Flasken er en af de første udgivelser der er udgivet i Masons' nye ginlaboratorie, som åbnede i starten af 2020. Hele konceptet bag Masons er at skabe gin, som den skulle være, med mere karakter, mere smag og af højere kvalitet. Det må vi sige er lykkedes her med Destiller's Strength.

Distiller's Strength Gin er en special edition fra det engelske destilleri Masons of Yorkshire, som er baseret på Masons originale ginopskrift, men er destilleret ved en højere alkohol styrke på 53%. Ginnen er derudover blevet tilføjet flere ingredienser under destilleringen. Den er derfor spækket med citrus som appelsinblomst og citron, som går godt i samspil med varmende krydderinoter i form af kardemomme, fennikel og anis, med en behagelig prikkende pebret fornemmelse fra sort peber.

For den perfekte G&T anbefaler vi servering med masser af is, premium indian tonic og frisk appelsinskal som garnish.

SmagsnoterDet er især enebærrene som er fremtrædende, sammen med en markant duft af appelsin og citrus. Smagen byder også på tydelige enebær, som sammen med citrus, rammer med det samme. Det giver en god kontrast til de tydelige enebær. Sidst i smagen får vi en varm følelse fra de varmere botanicals som f.eks. sort peber.

Botanicals: Appelsinblomst, masser af citrus, enebær, kardemomme, fennikel, anis og sort peber.

 

SAMPLE 

Vrads The GIN, Royal Officer

Månedens sample er fra danske Vrads. Her får i deres gin The GIN, Royal Officer, en stærk gin på hele 57%, som har masser af smag. Smagen er ren og enkel, af blåbær og klare noter af enebær og korianderfrø. THE GIN Royal Officer serveres bedst med masser af is, en indian tonic og et par friske blåbær og enebær.

 

TONICS

Fever-Tree - Indian Tonic Water

Den klassiske Indian Tonic har med stor sandsynlighed allerede fundet vej til jeres Gin og Tonics. Ofte bliver den betegnet som "den almindelige", men ikke desto mindre så er der tale om en Premium Tonic, som består af en håndfuld
forskellige botanicals, heriblandt selvfølgelig Kinin, som man har fundet i Den Demokratiske Republik Congo.

Her får I en god kvalitet tonic, som kan gå med de fleste gins, hvor selve ginnen skal smage igennem. Vi sætter især pris på bitterheden fra appelsinerne som giver et friskt touch.

Fever-Tree - Mediterranean Tonic Water 

Mediterranean Tonic Water indeholder halvt så meget af det bitre kinin som Premium Indian Tonic Water og er tilsat essentielle citrusolier og urter som citrontimian og rosmarin fra kysterne omkring middelhavet.

Med sin lette bitterhed og krydrede noter giver denne tonic nye nuancer til din klassiske gin & tonic, men den er også velegnet til citrus-baseret gin.
Mediterranean er et godt match med månedens gin, da den tilfører lidt ekstra syrlighed.

 

GARNERING

 

 

I denne måned har Anders fra Frugtskiver.dk leveret en blanding bestående af dehydreret grapefrugt, appelsin og sorte peberkorn. Frugtskiver.dk laver dehydrede frugtskiver, der løfter din drink visuelt, samt tilfører dufte og smage, som kan komplimentere eller give kontrast til eksisterende smagsnoter. 

 

Snacks

Mr Filbert's Simply Sea Salt Crunchy Corn only £1.25

Mr. Filbert’s laver snacks. Virkeligt lækre snacks. Faktisk så lækre, at siden de startede snackfirmaet i idylliske Somerset i det sydvestlige England i 2010, har de vundet mere end 30 priser i branchen. Det har blandt andet gjort dem til et
af de hurtigst voksende snack-mærker i Storbritannien.

Secret Kitchen forhandler et udvalg af deres nødder, som lufttørres, hvilket giver et særligt sprødt bid, men uden de ekstra kalorier, som olieristede nødder indeholder. Herefter krydres de med naturlige råvarer, hvoraf mange af dem høstes i hånden i lokalområdet. For eksempel bruger de honning,
grønne urter, chili og vild hvidløg fra de frodige skove og marker i Somerset.

I denne måned får I knasende sprøde majskerner nænsomt ristet i solsikkeolie og krydret helt enkelt med fin havsalt.

Perfekt til en god gin og tonic!